TOM KRESTESEN

 EKSTASE 

27. oktober 2006 – 7. januar 2007

Åbning den 27. oktober,  kl. 16

 

 
 

Den dansk-svenske maler Tom Krestesen udstiller i de kommende måneder et retrospektivt udvalg af sine malerier på Randers Kunstmuseum. Den nu snart 70-årige kunstner har siden 1950 været fast bosiddende i Stockholm og er af samme årsag ikke ret kendt i Danmark.
Udstillingen har fået titlen EKSTASE, hvilket oprindelig betyder ”at være ude af sig selv”.
Og det er netop denne grænseoverskridende sindstilstand, som danner det gennemgående tema i Tom Krestesens særprægede kunst.
I sine værker beskæftiger kunstneren sig med mange former for ekstase . De mere livsbekræftende, såsom elskende, der bliver ét i den erotiske sammensmeltning, eller  religiøse mystikere, der ud af deres legemlige hylster mediterer sig til åndelig forening med Gud. Men også de uhyggelige former, som kommer til udtryk i den menneskelige lidelse, f.eks. torturofre, der er ude af sig selv at smerte. Den bestialske undertrykkelse og fornedrelse af mennesker i forbindelse med religiøs absolutisme (f.eks. den kristne inkvisition, det iranske præstevælde o.a.) eller i totalitære stater (nazisternes jødeudryddelse, den græske eller chilenske militærjuntas rædselsregime o.s.v. ), har kunstnerens særlige bevågenhed.
I mødet med Tom Krestesens kunst bliver man uvilkårligt straks opmærksom på det dybsorte mørke, som fylder så meget i hans billeder og danner en fremhævende kontrast til billedernes stærkt belyste menneskefigurer.
Hans værker er ofte nådesløse fokuseringer på inkvisitoriske torturscener, Holocaust og andre grufulde realiteter i fortid og samtid, kendsgerninger, som mennesker i almindelighed helst vil fortrænge bevidstheden om eller helt bortlyve. Han beskæftiger sig i disse billeder med dén magt og afmagt, dén ondskab og prisgivelse, der igen og igen udspiller sig i forholdet mellem mennesker. Billederne fokuserer gerne på det nøgne, ensomt lidende menneske, fremstillet som værgeløst offer for ”mørkets gerninger”, d.v.s. udsat for pinsler og alskens voldelige overgreb fra ”noget” eller ”nogen”, der skjules af det omgivende mørke. Mørket bliver i den sammenhæng til den usynlige ondskabs indirekte synliggørelse, dens symbol eller metafor.                                                                                                                                                        
Tom Krestesen har dog også mere direkte ”sat ansigt på” ondskaben i en lang serie af billeder, som hver især blot bærer titlen Portræt. Disse billeder af ondskabens mange ansigter er en slags anonyme portrætter at magtudøvere: sært forvrængede og uhyggelige fysiognomier, hvori kunstneren læser ondskabens forgiftende og fordærvende indflydelse på menneskesindet.
Tom Krestesens kunst er ofte underfundig og tvetydig: sort og hvidt signalerer ikke altid altid bare ondt og godt. F.eks. trækker han ikke nogen klar og entydig grænse mellem  smerte og vellyst. Det kommer bl.a. tydeligt frem i hans suiter med bibelsk forankring i Højsangen. Disse billedserier, som er blevet til i flere omgange siden begyndelsen af 1970’erne, viser i de tidligste eksempler en række nøgne kvindeskikkelser, hver især stående sit i kasseagtigt trange indelukke. Tanken om levende indemuring melder sig, og det er vanskeligt at skelne disse scener fra kunstnerens deciderede torturbilleder. Han mere end antyder dermed, at også parforholdet og kærligheden kan være et fængsel, præget af ydmygelse og vold.

Mørket kan i nogle af kunstnerens billeder også optræde som udtryk for det stik modsatte af  ondskab og livsfornægtelse. Mørket kan også være Guds ”lysende mørke”, det ukendte, dragende ophav, som sjælen søger tilbage til i den mystiske ekstase. Mest fascinerende har kunstneren berørt denne side af sagen i sine fremstillinger af dansende dervisher.
De dansende dervisher er islamiske kærlighedsmystikere, tilhørende et særligt broderskab af munke, der iklædt  fodlange hvid ordensdragter udfører en vildt sanseberusende dans til Guds ære.  Den hvirvlende dervish ”danser i sit eget blod”, hedder det i en af broder-skabets tekster. Dansen er med andre ord en ekstatisk selvopofrelse: dervishen hvirvler sig i en blodrus, hvormed han gennembryder sit kødelige hylster, ”dræber” sit  legemlige selv for at opnå den sjælelige frigørelse til forening med guddommen.     

Tom Krestesen har ikke blot malet rystende og fascinerende figurbilleder, men også sært flertydige madopstillinger med ”blødende” anretninger af frugter eller kød på hvide duge, og landskaber med en egen – ofte ildevarslende apokalyptisk – atmosfære.

Tom Krestesen er i ét og alt en mærkelig og meget unik kunstner, der lever sin dybe bekymring for menneskenes vel og verdens tilstand ud i gribende stærke billed-kunstneriske visioner. 

Med venlig hilsen

Finn Terman Frederiksen

Museumsleder 

Ønsker De yderligere oplysninger besøg www.tomkrestesen.dk