Sven Dalsgaard Randers Havn. 30-erne Olie på lærred.     Panorama fra Dalsgaard før Dalsgaard

Sven Dalsgaard Skovbakken, Randers Efterår 1930 Olie på lærred.       Sven Dalsgaards søster Elly Dalsgaard var til stede ved udstillingens åbning på Sven Dalsgaards 90-års fødselsdag   DALSGAARD FØR DALSGAARD 1930’erne – det "ukendte" årti i Sven Dalsgaards udvikling Af Finn Terman Frederiksen Vejen til kunsten Sven Dalsgaard var født i den sydlige udkant af Randers, nærmere betegnet i Strømmen, den sydgående og dengang endnu relativt smalle gade, der strakte sig fra Randersbro op til Århusvej. I fødehjemmet, den nu bortsanerede ejendom Strømmen 6, drev kunstnerens far dengang en frisørsalon og familien havde sin private beboelse i de umiddelbart tilstødende rum. Faderen døde af tuberkulose i 1927, da sønnen var 13 år gammel, og moderen måtte herefter forsørge familien, der foruden Sven bestod af den seks år ældre søster Elly og den tre år ældre bror Børge. Moderen arbejdede som hjemmesyerske for en lokal konfektionsfakbrik. Sven Dalsgaard havde antagelig arvet kunstneriske anlæg efter sin far, der var en habil tegner. I årene henimod årtiets slutning flyttede de to ældre søskende hjemmefra til København, og Sven forlod skolen for at påbegynde en uddannelse som håndværksmaler. Han kom i 1927 indledningsvis på Randers tekniske skoles aftenkursus for geometri og frihåndstegning, som det hed. Året efter begyndte han på skolens dagkursus for malere. Som den yngste på holdet, - der ellers omfattede malerlærlinge og -svende, blev han forkælet, men samtidig en smule forhadt på grund af sine ambitioner om at være den dygtigste. En af Sven Dalsgaards lærere på Teknisk Skole var den lokale billedkunstner Peter Larsen, der nærede en faderlig omsorg for elevholdets "Benjamin", bemærkede hans kunstneriske talent og ansporede ham til at dyrke maleriet. Efter afslutning af maleruddannelsens teoretiske del i 1932 fortsatte Sven Dalsgaard sin læretid hos malermester Sophus Borgen i Randers, og aflagde svendeprøve i faget i foråret 1935. Svendebrevet, der er udfærdiget den 27. april 1935 og oplyser, at den unge mand bestod prøven "med Ros". Sven Dalsgaard forsøgte sig allerede i 1927-28 med oliemaleriet, idet han til jul 1927 fik en malerkasse med oliefarver og et staffeli af sin mor. Hans første virkelig vellykkede billede er fremstillingen af SKOVBAKKEN ved efterårstid, malet i 1929. Et andet fremragende billede er fremstillingen af moderen, der sidder rygvendt og arbejder VED SYMASKINEN. Ikke meget af Dalsgaards kunstneriske produktion fra begyndelsen af 1930’erne er bevaret. Den unge mand strejfede i sommertiden omkring i omegnen af Randers med sit malergrej eller sin skitseblok, afsøgende området for motiver af den art, som ses i en række af de udstillede tegninger, MØLLEHUSET ( OUST MØLLE ) fra 1931 eller LANDSKAB (VEJKANT MED TRÆ, HEGN OG UDSIGT OVER MARKER) fra 1932. Vi kan følge, hvorledes hans ihærdighed som tegnende naturiagttager i løbet af nogle år kom til at bære frugt: i 1932-33 havde han virkelig udviklet sig til en dygtig tegner. Han var snart i stand til at gengive de tegnede figurers plastiske fremtoning ganske overbevisende, som det eksempelvis ses i den fine portrættegning fra 1932 af søsteren ELLY. Han ønskede dengang virkelig "at lære maleriet fra bunden" og arbejdede ihærdigt på at dygtiggøre sig gennem akademiske kultegninger efter diverse tilgængelige gipsafstøbinger af klassiske figurer. Nogle bevarede af slagsen bærer dateringen 1933 eller 1934 og et særlig SD-monogram, han i denne periode tillagde sig. Disse tegninger blev muligvis til i forbindelse med forsat skoling på aftenkursus i frihåndstegning hos føromtalte Peter Larsen på Teknisk Skole. De viser, at han ved den tid udviklede gode færdigheder i naturalistisk figurtegning med plastisk formende brug af lys og skyggevirkninger. Man fornemmer, at der bag disse øvelsesstykker lå et stærkt ønske om at kvalificere sig til optagelse på en egentlig kunstskole, antagelig Kunstakademiet i København. Han forsøgte samtidig at finde en både personlig og moderne udtryksform. Et eksempel på disse forsøg er blyantstegningen SELVPORTRÆT I FROSTVEJR , hvori malerlærlingen har afbildet sig stående med hue på hovedet, i færd med at blæse lidt varme i de frysende fingre, mens cykel med malerspand hængende på styret og den uundværlige wienerstige er stillet op ad et havestakit bag ham. Tegningen er dateret 1934, og den viser meget godt den ekspressivt bevægede streg, han på det tidspunkt dyrkede i de friere arbejder til forskel fra de akademisk orienterede skolearbejder. Tendensen til at fylde fladen med hurtige, sertpentin-agtigt svungne "kruseduller", er påfaldende og minder om den heftige tegnestil, der ses i samtidige stregtegninger af mere temperamentsfulde kunstnere såsom f. eks. Anna Klindt Sørensen.   Vejen til Akademiet Da Sven Dalsgaard havde afsluttet sin maleruddannelse i Randers i foråret 1935, tog hansenere samme år til København med henblik på at søge optagelse på Kunstakademiet. I hovedstaden tegnede han efter gips på Statens Museum for Kunst og nogle aftener om ugen tillige efter nøgenmodel på en croquisskole i Bredgade. Den her udstillede nøgenstudie, udført som blyantstegning, er fra hans deltagelse der. Med henblik på optagelse på Kunstakademiet opsøgte og konsulterede han professor Aksel Jørgensen, der dog straks fornemmede, at en akademiuddannelse nok ikke lige var sagen for denne unge mand, der allerede havde tanker om at søge i retning af den moderne avantgardisme. Aksel Jørgensen foreslog ham i stedet at søge privatundervisning hos en af tidens avantgarde-kunstnere. Dalsgaard fulgte rådet og var igennem nogle forårsmåneder i 1936 elev hos surrealisten Vilhelm Bjerke-Petersen. Intet eksempel på hans arbejder fra denne skoling synes bevaret.   Levebrødsbilleder Ved siden af sin flakkende kunstnerisk søgen udførte var Sven Dalsgaard i 1930 produktiv som fremstiller af såkaldte "levebrødsbilleder", altså mere traditionelt naturalistiske "sællerter", udført på opfordring eller bestilling fra mennesker i hans daglige randrusianske omgangskreds. Disse billeder, der gav ham og moderen et økonomisk supplement til det fælles udkomme som henholdsvis malersvend og hjemmesyerske, var stilistisk set alle udført i umiddelbar forlængelse af hans første naturalistiske forsøg; da der mestendels er tale om randrusianske byprospekter (:havnen, rådhuset, partier fra byens parker og deslige) eller landskaber fra byens omegn, kan man med en vis ret sige, at hans første vellykkede landskabsbillede SKOVBAKKEN, EFTERÅR fra 1929 allerede havde slået tonen an og dermed lagt grunden for hele denne side af hans virksomhed. Parklandskaberne synes at have været særlig efterspurgte i Dalsgaards randrusianske kundekreds. De lyse og lette fremstillinger af TØJHUSHAVENs grønne plæner og farverige blomsterbede i strålende solskin nød – efter deres hyppige forekomst at dømme - den største popularitet. Kuriøse afvigelser fra det gængse mønster forekommer også, bl.a. svinkeærinder udi trivialkunstens klicheer: der findes faktisk eksempler på billeder af typen "skovlandskab med brølende kronhjort" fra Dalsgaards hånd! Og disse arbejder var vel at mærke ikke modifikationer og rummede absolut ingen tegn på ophavsmandens ironiske distance til den pågældende billedgenre. Kunstneren synes således nærmest at have betragtet sådanne arbejder som "håndværksmæssigt lønarbejde", der blev udført i loyal overensstemmelse med kundens ønsker. De første modernistiske forsøg Fra ca. 1930 til ca. 1935 havde Sven Dalsgaard arbejdet traditionelt figurativt med maleriske fortolkninger af sin hjemlige omverden og i tiltagende grad følt sig fremmed over for det. "Det er ikke mig. Jeg er noget andet! " Sådan lød en indre stemme, der drev ham videre, ud i jagten på bæredygtige alternativer, han kunne identificere sig med. Men han fandt bestemt ikke sin egen farbare vej lige med det første. Af værker fra sidste halvdel af 1930’erne, som kan tjene til at klarlægge kunstnerens udvikling i disse år, findes desværre ikke meget bevaret. Det har dog hjulpet noget, at samlerparret Birthe og Walther Ibsen i tiden omkring 1990 "fravristede" kunstneren en del ukendte værker – især tegninger - fra 1930’erne; disse arbejder, der med Ibsen-samlingen er overgået i Randers Kunstmuseums eje, ville måske i mellemtiden være kasseret af kunstneren, der ikke selv regnede dem for noget, eller være spredt for alle vinde efter hans død. Nu foreligger de samlet og udgør – trods alt – en mærkbar landvinding for eftertidens kendskab til "Dalsgaard før Dalsgaard". En række arbejder på papir lader sig dog med nogen vished henføre til perioden ca. 1935-1940. De udsender meget divergerende signaler,der styrker indtrykket af en endnu flakkende og usikkert søgende fremfærd: snart udfolder den unge kunstner sig i et Bauhaus-relateret formsprog à la Paul Klee som det ses i akvarellen SYDLANDSK EKSTERIØR fra 1936, snart er han ovre i en heftig og stærkt bevæget udtryksform, der peger i retning af ekspressionismen, snart forsøger han sig i en dadaistisk antikunst-collage med klare mindelser om fotomontager af Raoul Hausmann, Hannah Höch, Kurt Schwitters, Max Ernst eller andre som det ses i collagen MODE, snart glider han over i en art naivistisk fantastik med mindelser om bl.a. Victor Brauner som tilfældet er i fremstillingen af den GÅENDE MAND, en tidlig forløber for hans "fuglemennesker" fra tiden omkring 1950. Finn Terman Frederiksen Museumsleder Randers Kunstmuseum   Dalsgaard Video