Nåede De ikke at besøge udstillingen,
kan De herunder få et indtryk af museets egen Dalsgaardsamling

Dalsgaard MEGA
Sven Dalsgaard (1914-1999)
7. august – 17. oktober
2004
Randers Kunstmuseum åbner
lørdag den 7. august kl. 14 udstillingen DALSGAARD MEGA, den største
Sven Dalsgaard-udstilling nogensinde, omfattende hele museets
gigantiske samling på i alt ca. 1200 af kunstnerens værker.
Udstillingen rummer malerier, skulpturer, blandformer, tegninger,
grafik, konceptuel
fotokunst m.v. Værkernes tilblivelse spænder over et tidsrum på 70
år – fra
kunstnerens tidligste forsøg udført 1929 til hans sidste arbejder,
skabt på sygesengen
umiddelbart før hans død 84 år gammel i januar 1999.
Publikum vil her bl.a. finde naturalistiske billeder fra 1930’erne,
der viser, at kunstneren
i de tidlige ungdomsår var en fin landskabsmaler og figurskildrer.
Udstillingen rummer talrige arbejder fra begyndelsen af 1940’erne,
der viser kunstnerens berøringer med surrealismen. En række værker
på udstillingen afspejler videre, hvorledes han mod slutningen af
samme årti udviklede sin egen symbolske billedverden, og hvorledes
denne i 1950’erne tog ny form i den såkaldte ”piktogramstil”s enkle,
præcise og ekstremt langstrakte figurtegning. Fra 1960’erne og
1970’erne ses et stort antal eksempler på hans eksperimenterende
udfoldelse i form af objekt- og konceptkunst m.v.: ensfarvede røde
og blå billeder med øjne, stoleobjekter, blå pakker,
Dannebrogsbilleder, konceptuelle fotos, tekst-billeder o.m.a. Hans
nære berøring med tidens internationale avantgarde-kunst, i
særdeleshed nydadaismen, var dog alt andet end ukritisk: faktisk
blev han meget hurtigt banebryder for en positivt fornyende tendens,
der lagde op til kunstens videre udvikling hinsides det nulpunkt,
som den nydadaistiske anti-kunst havde fremkaldt. Sven Dalsgaard
trådte her i karakter som en virkelig markant og dybt original
nyskaber, hvilket udstillingen giver et rigt spektrum af eksempler
på. I 1980’erne og 1990’erne kendetegnedes hans kunst i særdeleshed
af en meget frodig og farverig udfoldelse, hvori så godt som alle de
komponenter, han havde beskæftiget sig med i sin kunst gennem i de
forudgående 50 år, blev genoptaget, kombineret og varieret på nye
måder med et væld af overraskende udsagnsmuligheder til følge. Disse
tiårs rige produktion er ligeledes mangfoldigt repræsenteret på den
mega-store udstilling.
DALSGAARD MEGA bliver efterårets store markering af 90’året for
kunstnerens fødsel.
Museets forlag har tidligere i tilknytning til kunstnerens
fødselsdag i forsommeren udgivet en bog om kunstneren, skrevet af
undertegnede. Bogen, der bærer titlen EN REJSE
PÅ STEDET. Sven Dalsgaards liv og kunst er et gennemillustreret
pragtværk i stort format. (Kunstanmeldere kan få bogen tilsendt ved
henvendelse til museet). I bogen gives en indgående skildring og
analyse af Dalsgaards kunstneriske udvikling samt nogle bud på hans
betydning for de efterfølgende kunstnergenerationer.
Med venlig hilsen
Finn Terman Frederiksen
Museumsleder, mag.art.
1. udstillingsafsnit


Se panorering fra 1.
udstillingsafsnit
2. udstillingsafsnit



Dalsgaard før Dalsgaard
Fra 29. maj
2004 -
sommeren over

Sven Dalsgaard.
1914 - 99
Studietegning efter gipsafstøbning 1933-34
|
FRA DALSGAARD FØR TIL DALSGAARD MEGA
En storstilet markering i tre etaper
Første etape
Museet lægger i år særlig vægt på en særdeles eftertrykkelig
markering af Sven Dalsgaard (1914-1999) og indleder Dalsgaard-året
på kunstnerens fødselsdag den 29. maj, dén dag, da han ville være
fyldt 90 år, hvis han stadig havde været iblandt os.
Årets Dalsgaard-markeringer startes blødt op med en mindre
udstilling, DALSGAARD FØR DALSGAARD, der i løbet af sommeren
gradvist udbygges til kæmpeudstillingen DALSGAARD MEGA, som åbner i
sit fulde omfang ved Randers-Ugens start i august.
Se godt på den her gengivne studietegning efter en gipsbuste! Og vær
nu helt ærlig: hvis du ikke fik det at vide, ville du aldrig selv
komme på den tanke, at den måske var udført af Sven Dalsgaard!
-Men det er den altså, og den udgør sammen med en lille samling
andre utypiske eksempler, dén udstilling, vi har valgt at kalde
DALSGAARD FØR DALSGAARD, fordi den viser tegninger og malerier, som
historisk set går forud for – og slet ikke ligner det – vi normalt
forbinder med navnet Dalsgaard.
I mange år var Sven Dalsgaards tidlige produktion fra 1930’erne
nærmest totalt ukendt;
siden er en del arbejder, især tegninger, men også enkelte malerier,
dukket op. Den lille udstilling viser en række arbejder fra dette
førhen så ukendte årti, som vi nu ved betydeligt mere om. Det drejer
sig bl.a. om tegnede portrætter, bl.a. forestillende kunstnerens mor
og storesøster Elly, landskabsmalerier, -akvareller samt tegnede
naturstudier fra byens omegn, og fremragende studietegninger i kul
efter gipsafstøbninger af klassiske buster, udført i begyndelsen af
1930’erne med henblik på optagelse på Kunstakademiet i København
o.m.a. Alt sammen nu tilhørende museets store Dalsgaard-samling på
ca. 1200 værker.
Med venlig hilsen
Finn Terman Frederiksen
museumsleder
|
|
Sven
Dalsgaard 1914 - 99
Ved symaskinen, 1930
Olie på lærred. |
|
 |

Sven Dalsgaard Randers Havn.
30-erne
Olie på lærred.
Panorama fra
Dalsgaard før Dalsgaard
|
|

|
Sven
Dalsgaard
Skovbakken, Randers
Efterår 1930
Olie på lærred. |

|
Sven Dalsgaards
søster
Elly Dalsgaard var til stede ved
udstillingens åbning på
Sven Dalsgaards 90-års fødselsdag |
|
DALSGAARD FØR DALSGAARD
1930’erne – det "ukendte" årti i Sven Dalsgaards
udvikling
Af Finn Terman Frederiksen
Vejen til kunsten
Sven Dalsgaard var født i den sydlige udkant af
Randers, nærmere betegnet i Strømmen, den sydgående og dengang endnu
relativt smalle gade, der strakte sig fra Randersbro op til Århusvej. I
fødehjemmet, den nu bortsanerede ejendom Strømmen 6, drev kunstnerens
far dengang en frisørsalon og familien havde sin private beboelse i de
umiddelbart tilstødende rum.
Faderen døde af tuberkulose i 1927, da sønnen
var 13 år gammel, og moderen måtte herefter forsørge familien, der
foruden Sven bestod af den seks år ældre søster Elly og den tre år ældre
bror Børge. Moderen arbejdede som hjemmesyerske for en lokal
konfektionsfakbrik.
Sven Dalsgaard havde antagelig arvet
kunstneriske anlæg efter sin far, der var en habil tegner.
I årene henimod årtiets slutning flyttede de to ældre søskende hjemmefra
til København, og Sven forlod skolen for at påbegynde en uddannelse som
håndværksmaler.
Han kom i 1927 indledningsvis på Randers
tekniske skoles aftenkursus for geometri og frihåndstegning, som det
hed. Året efter begyndte han på skolens dagkursus for malere. Som den
yngste på holdet, - der ellers omfattede malerlærlinge og -svende, blev
han forkælet, men samtidig en smule forhadt på grund af sine ambitioner
om at være den dygtigste.
En af Sven Dalsgaards lærere på Teknisk Skole
var den lokale billedkunstner Peter Larsen, der nærede en faderlig
omsorg for elevholdets "Benjamin", bemærkede hans kunstneriske talent og
ansporede ham til at dyrke maleriet.
Efter afslutning af maleruddannelsens
teoretiske del i 1932 fortsatte Sven Dalsgaard sin læretid hos
malermester Sophus Borgen i Randers, og aflagde svendeprøve i faget i
foråret 1935. Svendebrevet, der er udfærdiget den 27. april 1935 og
oplyser, at den unge mand bestod prøven "med Ros".
Sven Dalsgaard forsøgte sig allerede i 1927-28
med oliemaleriet, idet han til jul 1927 fik en malerkasse med oliefarver
og et staffeli af sin mor.
Hans første virkelig vellykkede billede er
fremstillingen af SKOVBAKKEN ved efterårstid, malet i 1929. Et andet
fremragende billede er fremstillingen af moderen, der sidder rygvendt og
arbejder VED SYMASKINEN.
Ikke meget af Dalsgaards kunstneriske
produktion fra begyndelsen af 1930’erne er bevaret. Den unge mand
strejfede i sommertiden omkring i omegnen af Randers med sit malergrej
eller sin skitseblok, afsøgende området for motiver af den art, som ses
i en række af de udstillede tegninger, MØLLEHUSET ( OUST MØLLE ) fra
1931 eller LANDSKAB (VEJKANT MED TRÆ, HEGN OG UDSIGT OVER MARKER)
fra 1932.
Vi kan følge, hvorledes hans ihærdighed som
tegnende naturiagttager i løbet af nogle år kom til at bære frugt: i
1932-33 havde han virkelig udviklet sig til en dygtig tegner. Han var
snart i stand til at gengive de tegnede figurers plastiske fremtoning
ganske overbevisende, som det eksempelvis ses i den fine portrættegning
fra 1932 af søsteren ELLY.
Han ønskede dengang virkelig "at lære maleriet
fra bunden" og arbejdede ihærdigt på at dygtiggøre sig gennem akademiske
kultegninger efter diverse tilgængelige gipsafstøbinger af klassiske
figurer. Nogle bevarede af slagsen bærer dateringen 1933 eller 1934 og
et særlig SD-monogram, han i denne periode tillagde sig. Disse tegninger
blev muligvis til i forbindelse med forsat skoling på aftenkursus i
frihåndstegning hos føromtalte Peter Larsen på Teknisk Skole. De viser,
at han ved den tid udviklede gode færdigheder i naturalistisk
figurtegning med plastisk formende brug af lys og skyggevirkninger. Man
fornemmer, at der bag disse øvelsesstykker lå et stærkt ønske om at
kvalificere sig til optagelse på en egentlig kunstskole, antagelig
Kunstakademiet i København.
Han forsøgte samtidig at finde en både personlig og moderne
udtryksform. Et eksempel på disse forsøg er blyantstegningen
SELVPORTRÆT I FROSTVEJR , hvori malerlærlingen har afbildet sig
stående med hue på hovedet, i færd med at blæse lidt varme i de frysende
fingre, mens cykel med malerspand hængende på styret og den uundværlige
wienerstige er stillet op ad et havestakit bag ham. Tegningen er dateret
1934, og den viser meget godt den ekspressivt bevægede streg, han på det
tidspunkt dyrkede i de friere arbejder til forskel fra de akademisk
orienterede skolearbejder. Tendensen til at fylde fladen med hurtige,
sertpentin-agtigt svungne "kruseduller", er påfaldende og minder om den
heftige tegnestil, der ses i samtidige stregtegninger af mere
temperamentsfulde kunstnere såsom f. eks. Anna Klindt Sørensen.
Vejen til Akademiet
Da Sven Dalsgaard havde afsluttet sin
maleruddannelse i Randers i foråret 1935, tog hansenere samme år til
København med henblik på at søge optagelse på Kunstakademiet.
I hovedstaden tegnede han efter gips på Statens
Museum for Kunst og nogle aftener om ugen tillige efter nøgenmodel på en
croquisskole i Bredgade. Den her udstillede nøgenstudie, udført som
blyantstegning, er fra hans deltagelse der.
Med henblik på optagelse på Kunstakademiet
opsøgte og konsulterede han professor Aksel Jørgensen, der dog straks
fornemmede, at en akademiuddannelse nok ikke lige var sagen for denne
unge mand, der allerede havde tanker om at søge i retning af den moderne
avantgardisme. Aksel Jørgensen foreslog ham i stedet at søge
privatundervisning hos en af tidens avantgarde-kunstnere. Dalsgaard
fulgte rådet og var igennem nogle forårsmåneder i 1936 elev hos
surrealisten Vilhelm Bjerke-Petersen. Intet eksempel på hans arbejder
fra denne skoling synes bevaret.
Levebrødsbilleder
Ved siden af sin flakkende kunstnerisk søgen
udførte var Sven Dalsgaard i 1930 produktiv som fremstiller af såkaldte
"levebrødsbilleder", altså mere traditionelt naturalistiske "sællerter",
udført på opfordring eller bestilling fra mennesker i hans daglige
randrusianske omgangskreds. Disse billeder, der gav ham og moderen et
økonomisk supplement til det fælles udkomme som henholdsvis malersvend
og hjemmesyerske, var stilistisk set alle udført i umiddelbar
forlængelse af hans første naturalistiske forsøg; da der mestendels er
tale om randrusianske byprospekter (:havnen, rådhuset, partier fra byens
parker og deslige) eller landskaber fra byens omegn, kan man med en vis
ret sige, at hans første vellykkede landskabsbillede SKOVBAKKEN,
EFTERÅR fra 1929 allerede havde slået tonen an og dermed lagt
grunden for hele denne side af hans virksomhed. Parklandskaberne synes
at have været særlig efterspurgte i Dalsgaards randrusianske kundekreds.
De lyse og lette fremstillinger af TØJHUSHAVENs grønne plæner og
farverige blomsterbede i strålende solskin nød – efter deres hyppige
forekomst at dømme - den største popularitet. Kuriøse afvigelser fra det
gængse mønster forekommer også, bl.a. svinkeærinder udi trivialkunstens
klicheer: der findes faktisk eksempler på billeder af typen
"skovlandskab med brølende kronhjort" fra Dalsgaards hånd! Og disse
arbejder var vel at mærke ikke modifikationer og rummede absolut
ingen tegn på ophavsmandens ironiske distance til den pågældende
billedgenre. Kunstneren synes således nærmest at have betragtet sådanne
arbejder som "håndværksmæssigt lønarbejde", der blev udført i loyal
overensstemmelse med kundens ønsker.
De første modernistiske forsøg
Fra ca. 1930 til ca. 1935 havde Sven Dalsgaard
arbejdet traditionelt figurativt med maleriske fortolkninger af sin
hjemlige omverden og i tiltagende grad følt sig fremmed over for det.
"Det er ikke mig. Jeg er noget andet! "
Sådan lød en indre stemme, der drev ham videre,
ud i jagten på bæredygtige alternativer, han kunne identificere sig med.
Men han fandt bestemt ikke sin egen farbare vej lige med det første.
Af værker fra sidste halvdel af 1930’erne, som
kan tjene til at klarlægge kunstnerens udvikling i disse år, findes
desværre ikke meget bevaret. Det har dog hjulpet noget, at samlerparret
Birthe og Walther Ibsen i tiden omkring 1990 "fravristede" kunstneren en
del ukendte værker – især tegninger - fra 1930’erne; disse arbejder, der
med Ibsen-samlingen er overgået i Randers Kunstmuseums eje, ville måske
i mellemtiden være kasseret af kunstneren, der ikke selv regnede dem for
noget, eller være spredt for alle vinde efter hans død. Nu foreligger de
samlet og udgør – trods alt – en mærkbar landvinding for eftertidens
kendskab til "Dalsgaard før Dalsgaard".
En række arbejder på papir lader sig dog med
nogen vished henføre til perioden ca. 1935-1940. De udsender meget
divergerende signaler,der styrker indtrykket af en endnu flakkende og
usikkert søgende fremfærd: snart udfolder den unge kunstner sig i et
Bauhaus-relateret formsprog à la Paul Klee som det ses i akvarellen
SYDLANDSK EKSTERIØR fra 1936, snart er han ovre i en heftig og
stærkt bevæget udtryksform, der peger i retning af ekspressionismen,
snart forsøger han sig i en dadaistisk antikunst-collage med
klare mindelser om fotomontager af Raoul Hausmann, Hannah Höch, Kurt
Schwitters, Max Ernst eller andre som det ses i collagen MODE,
snart glider han over i en art naivistisk fantastik med mindelser
om bl.a. Victor Brauner som tilfældet er i fremstillingen af den GÅENDE
MAND, en tidlig forløber for hans "fuglemennesker" fra tiden omkring
1950.
Finn Terman Frederiksen
Museumsleder
Randers Kunstmuseum
|
Dalsgaard
Video | |