GIGA

Dansk kunst og antikunst 1800-2009

29. august 2009 til 3. januar 2010


 

Med jubilæumsudstillingen GIGA viser Randers Kunstmuseum sig som ”kontrasternes museum”, her er både finkulturel kulturkanon og lort på dåse, så vi venter spændt på hvornår Pia Kjærsgaard kommer og rydder op!

 

 Piero Manzoni - Merda d'Artista 1961

Kulturhuset i Randers kan fejre 40 års jubilæum. Det markerer Randers Kunstmuseum (grundlagt 1887) med den store jubilæumsudstilling GIGA. Dansk kunst og antikunst 1800-2009 der er den største præsentation af absolutte mesterværker fra museets egen samling i husets historie. Samtidig er 2009 dog også året, hvor Randers Kunstmuseum kunne udråbe Arkitektfirmaet 3XN som vinder af den internationale arkitektkonkurrence om et nyt kunstmuseum. Der er altså også rig anledning til at skue fremad og udstillingen er sammensat så den er et bud på en lille del af, hvad Randers Kunstmuseum ville kunne vise hvis blot vi havde plads. Hvad er museet særpræg? og hvor finder samlingen sine tyngdepunkter?

Vi kan allerede nu afsløre, at udstillingen vil vise flere værker der nok skulle kunne give Pia Kjærsgaard anledning til at komme og rydde op. Godt nok har Randers Kunstmuseum en af landets fineste samlinger af dansk kunst fra 1800 til i dag, men museet har også afføring på glas og parterede heste. ”Jeg synes, det er ulækkert. Det er i mine øjne nogle ejendommelige tanker, at man vil stoppe afføring ned i et glas og påstå, det er kunst. Jeg kan heller ikke se - selv om jeg har al mulig respekt for Bjørn Nørgaard - at hans parterede hest har noget med kunst at gøre. For det har det ikke. Punktum. Væk”, sagde Pia Kjærsgaard den 4. august 2009 i Politiken. Randers Kunstmuseum er nemlig ”kontrasternes museum”, her er både kunst og antikunst i rigt mål.

 

Wenzel Tornøe - syerske pinsemorgen 1882.

Den høje kvalitet, der kendetegner Randers Kunstmuseums samling, har i tidens løb affødt mange anerkendende betegnelser i kunstlitteraturen. Museet åbnede i 1893 og rådede på det tidspunkt over en meget beskeden samling. Men allerede ved udgangen af det nye århundredes andet årti var samlingen afgørende forvandlet bådet kvantitativt og kvalitativt, hvilket især skyldtes den kunstnerisk højt begavede amtsforvalter Alexander Wildes toneangivende indsats som medlem af museets bestyrelse. Kunsthistorikeren Mario Krohn gennemgik i 1922 de danske kunstmuseers samlinger og fandt i den forbindelse, at museet i Randers klart var ”Provinsens Bedste”. Fastholdelsen af et højt kvalitetsniveau har siden været alment kendetegnende for museumssamlingens videre udvikling, der fortsat har affødt kunstlitteraters brug af rosende superlativer. Som et vægtigt eksempel kan fremhæves Poul Erik Tøjners kvalitetsvurdering af samlingen i tobindsværket ”Museernes bedste billeder” fra 1992; omtalen indledtes med ordene ”Randers Kunstmuseum har en af landets fineste samlinger” (bd. 1, s. 37). Senest har Kunstavisens redaktør Tom Jørgensen fremsat bemærkelsesværdige betragtninger i sin specialartikel om museet i avisens ”Kunstguide 2009” (s. 21). Tom Jørgensen betegner her Randers Kunstmuseum som ”mesterværkernes museum”. Blandt de absolutte perler er kulturkanonværket L. A. Ring: Sommerdag ved Roskilde Fjord, 1900 og mange andre. Samtidig er udviklingen af antikunst i enestående grad repræsenteret på Randers Kunstmuseum. Intet andet kunstmuseum hertillands har en lignende omfangsrig og markant repræsentation af dette vigtige aspekt i det tyvende århundredes danske kunsthistorie. At museets samling er blevet så stærk på dette felt, hænger især sammen med, at en af den danske antikunsts hovedskikkelser, Sven Dalsgaard, og med ham en række ligesindede danske og udenlandske kunstnere, i de seneste årtier er rykket i brændpunktet for museets indkøbspolitik. Alene købet af Birthe og Walther Ibsens Dalsgaard-centrerede privatsamling i foråret 2000 skabte i afgørende grad et alternativt tyngdepunkt af nydadaistisk antikunst i samlingen. Det er en arv vi hellere end gerne vedkender os i Randers. Samlingens særpræg ligger ikke blot i dens store bredde eller alsidighed, men derimod i dens afdækning af forholdet mellem kunst og antikunst. I denne henseende er museets samling uden sidestykke i den danske museumsverden, og udstillingen GIGA Dansk kunst og antikunst 1800-2009, er således ikke blot en lystvandring i gennem dansk kunsthistorie fra 1800 til i dag, men også en anledning til at fordybe sig i et rigt udvalg af de bidske, grænseoverskridende og særdeles humoristiske værker der bedst kan betegnes under betegnelsen antikunst.  

 

Under udstillingsperioden inviterer Randers Kunstmuseum alle til at komme og give deres besyv med i en af de offentlige omvisninger i udstillingen. Her vil vi ikke blot snakke om en række perler fra den ældre del af museets samling, men også om antikunst, og Piero Manzonis Merda d’Artista (1961) og Bjørn Nørgaards Rituel dissektion af en hest (1970)

 

Der er fri entré til udstillingen og omvisningerne.

Lise Jeppesen
museumsinspektør

 
 

 

 

Panoramaoptagelse fra 1. udstillingsafsnit

 

 

For at se Panoramaoptagelse fra 2. udstillingsafsnit klik her

For at se Panoramaoptagelse fra 3. udstillingsafsnit klik her

For at se Panoramaoptagelse fra 7. udstillingsafsnit klik her